Ofte stillede spørgsmål

Her kan du finde svarene på mange af dine spørgsmål omkring dit ophold

 

Hvornår er der indtjekning og udtjekning?
Check-in skal normalt ske i tidsrummet fra kl. 15.00 – 17.00, undtagen søndag, hvor indcheckning skal ske mellem kl 16.00 – 18.00 medmindre andet er aftalt.
Værelset forlades senest kl. 10.00.

 

Hvad gør jeg, hvis jeg kommer når receptionen er lukket?

Ved sen ankomst, efter normal lukketid, kan det aftales, forudsat at reservationen er forudbetalt, at nøglen lægges i nøgleboks.
Koden udleveres på ankomstdagen.

 

Kan jeg komme og gå som jeg vil?

Når du bor hos os, kan du komme ind og ud af huset hele døgnet, når først du er checket ind.

 

Hvor kan jeg parkere?
Der er mulighed for gratis parkering på vandrerhjemmets egen parkering (indkørsel via Nannasvej), dog er der begrænset antal pladser.
Mulighed for offentlig parkering findes i umiddelbar nærhed.

 

Hvornår er receptionen åben?

Fra 13. august til 30. juni:
Mandag – torsdag og lørdag: kl. 8.00-18.00
Fredag: 8.00-20.00
Søndag: 8.00-1200 og 16.00-20.00

 

Fra den 1. juli til 12. august:

Mandag – lørdag: 8.00-20.00

Søndag: 8.00-1200 og 16.00-20.00

 

Skal jeg selv have linned og håndklæder med?

Brug af sengelinned er obligatorisk. Man kan selv medbringe eller leje linnedpakke hos os.
Leje af linnedpakke inkl. håndklæder koster kr. 75.00 pr. sæt. Overtrædelse medfører afgift på kr. 250,- pr seng!

 

Hvornår skal der være ro på vandrerhjemmet?

For at have mulighed for en god nats søvn, skal der hos os være ro fra kl. 23.00-07.00.

 

Er der et køkken jeg må bruge?

Der er adgang til gæstekøkken med mulighed for selvforplejning. I gæstekøkkenet forefindes gryder, potter, pander, mikroovn, elkedel, kaffemaskine, alm. køkkenredskaber mm. Serviceboks indeholdende tallerkner, kopper, glas og bestik, kan lejes for et depositum på kr. 50.00 som tilbagebetales når boksen returneres.

 

Må jeg selv have drikkevare med?

Det er ikke tilladt selv at medbringe drikkevarer. Ved omgåelse pålægges et gebyr på minimum kr. 500.00 og i værste fald kan det medføre bortvisning uden nogen form for refundering. Der er mulighed for at købe øl, vand og vin i huset.

 

Hvor må jeg ryge?

Rygning er ikke tilladt indendørs. Overtrædelse medfører en afgift til ekstra rengøring på kr. 500.00. Men vi har en pavillon udenfor, som må benyttes.

 

Må jeg tage mit kæledyr med?

Hunde og andre kæledyr har desværre ingen adgang.

 

Er der mulighed for afbestilling?

Afbestilling bedes meddelt os i så god tid som muligt og accepteres kun via mail: dk@danhostel-svendborg.dk

Ophold på én til to overnatninger kan annulleres op til tre dage før ankomst med tilbagebetaling af hele beløbet – dog fratrukket 100 kr. i afbestillingsgebyr pr. bestilt værelse. Herefter er aftalen bindende, og der betales for hele det bestilte ophold inkl. bestilte ekstraydelser.

Ophold på tre eller flere overnatninger kan annulleres op til syv dage før ankomst med tilbagebetaling af hele beløbet – dog fratrukket 100 kr. i afbestillingsgebyr pr. bestilt værelse. Herefter er aftalen bindende, og der betales for hele det bestilte ophold inkl. bestilte ekstraydelser.

 

Hvordan forholder I jer til Covid19?
I henhold til Covid19 efterlever vi til enhver tid gældende og pålagte restriktioner og retningslinjer. Vi har håndsprit stående rund ti huset til fri afbenyttelse og sikre aftørring af overfalder hver dag.

 

Hvad skal jeg se i Svendborg?

Svendborg har massere at byde på, både kulturelt og naturoplevelser. på VisitSvendborg kan du blive inspireret til at få et spændende ophold.

Mangler du svar, står vi klar til at hjælpe